Trretumbler.dk

Category Bolig-Artikler på Tørretumbler.dk

Indret det flotteste bryggers med stribet tapet
Indret det flotteste bryggers med stribet tapet

Bryggerset er et ofte overset rum i hjemmet, men med den rette indretning kan det blive både funktionelt og stilfuldt. Stribet tapet er en fantastisk måde at tilføre dynamik og personlighed til rummet, samtidig med at det kan skabe en illusion af mere plads. Her får du de bedste tips til, hvordan du indretter et flot og praktisk bryggers med stribet tapet.

1. Vælg den rette type tapet til bryggerset

Bryggerset er et arbejdsrum, hvor der ofte er høj luftfugtighed og risiko for snavs og slid. Derfor er det vigtigt at vælge et tapet, der er holdbart og let at rengøre. Vinyl- eller non-woven-tapeter er gode valg, da de kan tørres af med en fugtig klud og er mere modstandsdygtige over for fugt end papirbaserede tapeter.

Hvis du ønsker en ekstra slidstærk løsning, kan du også overveje at kombinere tapet med en beskyttende vægplade eller fliser på de mest udsatte områder, såsom bag vasken eller skohylden.

2. Udnyt stribernes effekt til at optimere rummet

Striber kan have en stor indflydelse på, hvordan et rum opleves visuelt. Lodrette striber kan få rummet til at synes højere, hvilket er ideelt i bryggerser med lav loftshøjde. Vandrette striber kan derimod få rummet til at virke bredere og mere rummeligt, hvilket er en fordel i smalle bryggerser.

Overvej, hvilken effekt du vil opnå, og vælg tapetets striber derefter. Hvis dit bryggers er lille, kan lyse og diskrete striber være med til at skabe en luftig fornemmelse.

3. Gå efter praktiske farver

Farverne i bryggerset bør være både praktiske og harmoniske. Stribede tapeter i neutrale farver som grå, beige eller hvid kan skabe et rent og indbydende look. Ønsker du mere karakter, kan du vælge mørkere nuancer som blå, grøn eller antracit, der ikke så let viser snavs og slid.

Hvis du vil tilføre et moderne touch, kan du vælge tapeter med metalliske eller kontrasterende striber, der giver et elegant og eksklusivt udtryk.

4. Skab en funktionel indretning omkring tapetet

Tapetet bør ikke kun være dekorativt – det skal også passe sammen med rummets funktionalitet. Sørg for at vælge opbevaringsløsninger, der komplimenterer tapetets stil. Hvis du har et stribet tapet med stærke farver, kan hvide eller træfarvede møbler skabe balance og gøre rummet mere roligt.

Vælg åbne hylder eller skabe i en matchende nuance, så opbevaringen ikke virker for dominerende i forhold til tapetet. Enkle, funktionelle detaljer som kroge, bænke eller skohylder kan integreres, så bryggerset forbliver ryddeligt og velorganiseret.

5. Brug tapet til at skabe zoner i bryggerset

Et bryggers har ofte flere funktioner – det kan være både vaskerum, opbevaringsrum og indgangsparti. Stribet tapet kan bruges til at skabe visuel opdeling mellem disse områder.

For eksempel kan du vælge et subtilt, smalt-stribet tapet ved vaskeområdet, mens en mere markant stribekombination kan pryde væggen ved skohylden eller entréområdet. På den måde får rummet et velorganiseret og sammenhængende udtryk.

6. Kombiner stribet tapet med andre materialer

For at skabe et stilfuldt bryggers kan du kombinere tapetet med andre materialer, der tilfører varme og struktur. Træelementer som en bænk, hylder eller en panelvæg kan give et hyggeligt touch, mens fliser eller stenbelægning på gulvet tilfører holdbarhed og et moderne look.

Hvis du ønsker en mere industriel stil, kan du kombinere stribet tapet med sorte metalhylder og enkle, rå elementer i beton eller stål. Dette skaber et både praktisk og æstetisk flot bryggers.

7. Vær nøjagtig med opsætningen

Da bryggerset ofte er et mindre rum, vil skæve linjer og fejl i tapetopsætningen være ekstra synlige. Brug et vaterpas eller en lodsnor for at sikre, at striberne bliver sat op helt lige. Hvis tapetet har et gentagende mønster, skal du være særligt opmærksom på, at striberne flugter perfekt mellem banerne. Du kan med fordel læse en guide til opsætning af tapet inden du går i gang.

Overvej også at bruge tapetlim af høj kvalitet for at sikre, at tapetet holder sig pænt, selv i et rum med varierende temperatur og luftfugtighed.

 

Stribet tapet kan forvandle et almindeligt bryggers til et stilfuldt og funktionelt rum. Ved at vælge de rette farver, materialer og mønstre kan du skabe et bryggers, der ikke bare er praktisk, men også indbydende og velorganiseret.

Uanset om du ønsker et klassisk, moderne eller industrielt look, kan striber tilføre en dynamisk og personlig stil til dit bryggers.

Hvad gør du når uheldet er ude og tørretumbleren strejker? 5 bud på løsninger her-og-nu
Hvad gør du når uheldet er ude og tørretumbleren strejker? 5 bud på løsninger her-og-nu

Vinteren er for alvor over os, og dette betyder, at man ikke længere kan tørre tøj udenfor i det gode vejr. Derfor er man nu nødt til at søge indendørs til tørretumbleren. Det er derfor også vigtigt, at ens tørretumbler fungerer præcist, som den skal. Uheld kan dog desværre opstå, som betyder, at man ikke længere kan bruge sin tørretumbler. Panik! Hvad gør du egentligt, når uheldet er ude, og tørretumbleren strejker? Det får du svar på herunder, hvor du får 8 bud på løsninger her-og-nu.

Overvej muligheder for reparation

Inden du går fuldstændigt i panik, er det vigtigt, at du overvejer dine muligheder grundigt. Her er det særligt vigtigt, at du overvejer mulighederne for reparation. Du kan nemlig være heldig, at tørretumbleren kan repareres relativt hurtigt – måske kan du endda selv stå for reparationen!

Inden du kontakter en reparatør, kan du blandt andet undersøge, om overophedningssikringen er slået fra, eller om andre sikringer er gået i stykker. Dette kan du nemlig selv fikse relativt hurtigt. Er problemerne dog større, skal du kontakte en reparatør. Kan tørretumbleren repareres på få dage, og til få penge, kan dette være en løsning.

Brug et tørrestativ

Selvom du ikke kan tørre tøj udendørs, betyder det ikke, at du ikke kan gøre det indendørs. Venter du på reparation af din tørretumbler, kan du altså bruge et midlertidigt tørrestativ. Bor du til leje, skal du være opmærksom på de indendørs tørreregler. I rigtigt mange lejeboliger må du nemlig ikke tørre tøj indendørs i en længere periode, fordi dette kan skabe fugtproblemer. Der er dog få smuthuller! Forklarer du problemet til din vicevært, vil du højest sandsynligt få tilladelse til at foretage midlertidig tørring indendørs.

Lån naboens midlertidigt

Har du ikke mulighed for ovenstående løsninger, har du en tredje mulighed. Her kommer dine naboer i spil! Har du nogle søde naboer, kan du nemlig overveje, om du kan låne deres tørretumbler midlertidigt. Har du nogle venlige naboer, som giver dig lov til dette, skal du selvfølgelig være opmærksom på dit forbrug.

Elpriserne stiger stadig, og det er derfor ikke billigt for dine naboer at tørre dit tøj. Særligt ikke, hvis de i forvejen har et højt forbrug. Du kan derfor eksempelvis tilbyde at betale for dig forbrug. Er det en mindre periode, på få dage, kan du også vælge kun at tørretumble det mest nødvendige – herunder blandt andet undertøj.

Køb en brugt på dba

Har du ikke tid til at vente på en reparation, men har du heller ikke penge til en splinterny tørretumbler? Bare rolig! Du kan sagtens finde gode, brugte tørretumblere på dba til næsten ingen penge. Vælger du at købe en brugt tørretumbler på dba, er der forskellige ting, du skal overveje, før du trykker køb.

Du skal blandt andet overveje, om det er en midlertidig tørretumbler eller en permanent tørretumbler. Er tørretumbleren blot midlertidig, skal tørretumbleren blot fungere tilstrækkeligt i den periode, du skal bruge den. Er tørretumbleren derimod permanent, er det selvfølgelig vigtigt, at den ikke er alt for gammel og slidt.

En anden ting du skal overveje, når du køber en brugt tørretumbler på dba, er, hvor energivenlig den er. Mange ældre tørretumblere er mindre energivenlige. Med de høje elpriser vil en sådan tørretumbler komme til at tage hårdt på pengepungen. Energiskalaen går fra A til D. Her er A det bedste, mens D er det dårligste. En tørretumbler behøver ikke nødvendigvis have energimærket A, for at være god, men den skal dog ikke lægge for langt mod energiklassen D. Du skal altså tænke dig godt om, hvis du vælger at købe en brugt tørretumbler på dba!

Tag et kviklån

Hvis ingen af ovenstående løsninger fungerer for dig, kan du vælge at købe en splinterny tørretumbler. Som tidligere nævnt bløder danskernes økonomi på grund af den meget omtalte energikrise, og det er derfor de færreste, der har penge tilovers til en ny tørretumbler. Går din tørretumbler pludseligt i stykker, har du garanteret ikke en masse penge sat til side til en ny. Så hvad gør du? En af løsningerne kan være at tage et kviklån, så du hurtigt kan købe en ny tørretumbler.

Det er langt fra i alle tilfælde, at det giver mening at tage et kviklån. Kviklån kan hurtigt blive dyre, fordi renterne er ekstremt høje. Dette vil gøre tørretumbleren langt dyrere, end den egentligt var, da du købte den. Vælger du at tage et kviklån til køb af en ny tørretumbler, skal det altså være fordi, at du ved, du kan betale kviklånet efter relativt kort tid. Går din tørretumbler eksempelvis i stykker midt på måneden, kan du vælge at tage et kviklån, og betale det af til næste lønningsdag.

Du kan vælge at tage et almindeligt kviklån, som kan bruges til lige det, du har brug for, men du kan også vælge at tage et specifikt kviklån. Der er mange forskellige muligheder. Er du i tvivl om, hvilket kviklån du skal tage til din nye tørretumbler? Så kan du finde en oversigt, der kan gøre dig meget klogere. Tænk dig godt om, før du tager et kviklån! Det kan hurtigt blive en meget dyr og træls investering.

Gode grunde til at købe ny tørretumbler på Black Friday
Gode grunde til at købe ny tørretumbler på Black Friday

Hvis du ved, at du skal købe en ny tørretumbler i år, så er det en god idé at vente til den sidste fredag i november, hvor vi fejrer Black Friday i Danmark. Hvad end din nuværende tørretumbler er ved at stå af, eller om du blot har udset dig en smartere model, så kan der være meget at spare ved at trække tiden for køb af en ny.

Black Friday er årets største shopping dag, og det er der flere gode grunde til. Hvis du har nogle større indkøb, du bør foretage dig, så kan det godt betale sig at lægge til side til november måned. Herunder får du 4 gode grunde til at købe en tørretumbler på Black Friday.

1. Der er meget at spare med min. 20% rabat

“Hovedreglen” på Black Friday er, at alle de butikker, der deltager, giver min. 20% rabat på alle produkter – det er altså ikke kun enkelte varer, der sættes ned i pris, det er hele forretningens sortiment. 

Du kan derfor gå målrettet efter en bestemt model, velvidende at også den sættes på tilbud. Du skal med andre ord ikke håbe at heldet tilsmiler dig som for eksempel ved et januarudsalg, hvor kun enkelte produkter sættes ned i pris – på Black Friday er det alle varer og hele sortimenter. 

Hårde hvidevarer, herunder din nye tørretumbler, er en større investering og en dyr vare, og der er derfor meget at spare allerede ved de 20% – og du kan sagtens opleve, at der er endnu bedre rabatter i nogle butikker. Find aktuelle tilbud her.

2. Du kan få råd til en bedre og mere energivenlig model

Fordi du allerede i beslutningsprocessen ved, at du kan starte med at trække minimum 20% fra alle modeller, vil du måske opleve, at du kan få råd til en bedre tørretumbler, end den du har eller havde udset dig. 

Der er stor forskel på tørretumblere, hvor de energibesparende og miljøvenlige modeller er i en højere prisklasse. Hvis du venter med at købe din tørretumbler til Black Friday, så kan det være, at det giver mening at investere i en bedre model – de er trods alt billigere i drift, så hvad du betaler mere i butikken, det sparer du hurtigt på dine fremtidige elregninger.

Hvis du gerne vil opgradere dine hårde hvidevarer til nyere og bedre modeller, så er Black Friday dagen at gøre det på.

3. De gode tilbud er også online

Rigtig mange butikker har stærke onlinetilbud på Black Friday. Black Friday er årets travleste dag for forretningerne, og disse kan have svært ved at følge med, hvis alle kunder handler i den fysiske butik, hvorfor butiksindehaverne har måttet finde på løsninger for at holde meget af handlen online. Og dette er endnu en god grund til at købe en ny tørretumbler på Black Friday. 

Du vil opleve, at mange forretninger har nogle særligt gode tilbud på enkelte varer, der kun gælder ved onlinehandel. Dette tiltag handler simpelthen om, at de vil holde nogle af kunderne hjemme og ude af butikken – og det kan være din fordel.

Det er en god idé på forhånd at undersøge, hvilke online tilbud der gælder for en given butikskæde. Måske netop din nye tørretumler står klar til at blive leveret hos dig på den anden side af Black Friday i år. Og når du køber online, så slipper du desuden for besværet med at skulle fragte din nye tørretumbler hjem selv. 

4. Et velovervejet køb er et godt køb

Når du har besluttet dig for at købe en ny tørretumbler på Black Friday, så starter en længere købs- og beslutningsproces, end du ellers ville have – fra det øjeblik du beslutter dig for at købe en tørretumbler og indtil den sidste fredag i november. 

Uanset om det drejer sig om 2 uger eller 4 måneder, så er der noget værdi i at vi giver os selv tid til at overveje vores køb. Vi risikerer ikke fejlkøb, når vi har tid til at overveje vores investering nøje. Vi har desuden tid til at undersøge de enkelte modeller og mærker og på den måde være helt sikre, når vi når frem til dagen, hvor købet kan foretages. Dette giver os de bedste forudsætninger for at træffe gode valg og lave gode investeringer. 

Den bedste shopping oplevelse får vi, når vi lægger en plan for vores indkøb, og opnår det ønskede, mens vi sparer penge. Black Friday konceptet giver dig gode muligheder for at få netop denne oplevelse – og så er det sjovt at planlægge sin shopping forud. 

 

Sådan sparer du penge når du køber møbler eller hvidevarer til boligen - 8 gode råd
Sådan sparer du penge når du køber møbler eller hvidevarer til boligen – 8 gode råd

Er du på udkig efter nye møbler eller hårde hvidevarer til din bolig, så læs med herunder og få et par gode råd til hvordan du kan spare lidt håndører i processen. At gå ind i den første den bedste butik, som sælger møbler eller hårde hvidevarer, er ikke altid den billigste løsning. Alt efter om det er klassiske design møbler, robuste samle selv møbler eller bare møbler til studielejligheden, så er der forskellige veje at gå. Det samme gælder for hårde hvidevarer.

Nye møbler i din lokale møbelforretning

I den lokale møbelbutik kan du fint finde inspiration. Måske du også med fordel kan købe dine møbler der. Det afhænger meget af hvilket møbel du er ude efter. De klassiske møbler, som eksempelvis lille petra af Viggo Boesen, kan variere rigtigt meget i pris.

I din lokale møbelforretning er der ikke noget galt i at spørge ind til prisen. Med lidt held og med en grundig research, i forhold til markedets priser, fra din side, kan du muligvis forhandle dig til en god pris. Hvis ikke, så kan du bare bruge butikken som inspiration og købe dit møbel et andet sted.

Nye hårde hvidevarer i din lokale hvidevarer butik

Er det hårde hvidevarer du er på udkig efter, er det lidt den samme deal. Jo bedre du har sat dig ind i priserne på forhånd, jo nemmere er det for dig at forhandle en god pris frem. Hårde hvidevarer branchen er ikke helt det samme som møbelbranchen. De forskellige forhandlere i hårde hvidevarer, holder skarpt øje med hinandens priser og er derfor oftere tilbøjelige til at indgå i en pris forhandling med deres potentielle kunder.

Nye møbler i en online møbelforretning

At købe møbler i en online møbelbutik har både fordele og ulemper. Er det et design møbel du er på udkig efter, kan det være lidt risikabelt bare at købe det på nettet. Ikke to møbler i den kategori er helt ens. Træets beskaffenhed, bearbejdningen, polstringen eller fletningen kan variere meget fra møbel til møbel. Til gengæld er prisen ofte det gode ved en online møbelbutik. De fleste online butikker har ikke de samme driftsomkostninger som fysiske butikker og kan derfor være rigtigt skarpe på prisen.

Nye hårde hvidevarer i en online butik

Hårde hvidevarer er de samme, uanset om du køber dem i en fysisk butik eller i en online butik. Fordelen ved en online butik er, som med møbler i online butikker, at prisen af og til godt kan være langt bedre end i en fysisk butik.

Nye møbler når fabrikkerne holder fabriksudsalg

Nye møbler kan ind i mellem erhverves til helt fantastisk gode priser. De gamle klassikere, som eksempelvis førnævnte lille petra af Viggo Boesen, bliver nogen gange, uden forvarsel, helt vildt populære. Fabrikkerne skynder sig at lægge produktionen om, for at komme efterspørgslen til livs. Ofte får fabrikkerne produceret for mange møbler, i deres iver på at mætte markedet.

Møbler som ikke bliver solgt, ryger på lageret. Når lageret er alt for fuld af fine klassiske møbler af vores allerbedste designere, bliver fabrikken nødt til at sælge ud. En anden slags udsalg fra fabrikkerne kan også forekomme. Ind i mellem bliver der produceret nye møbler, som ikke helt lever op til standarden.

Det sker eksempelvis, hvis en ny lærling er kommet til og ikke helt har håndværket på plads endnu. Disse møbler bliver sorteret fra og kan også komme på udsalg som anden sortering. Det ligger ikke fast, som eksempelvis Black Friday, hvornår fabrikken vælger at holde deres udsalg. Det er bare med at holde øjne og øre åbne og slå til når det sker.

Brugte møbler fra genbrugsbutikken

Alt efter hvad du leder efter, kan genbrugsbutikkerne også være et godt sted at finde gode ting, til fornuftige priser. Leder du efter de gamle klassikere, kan du ind i mellem være heldig at finde dem i en genbrugsbutik. Det er ikke altid at de er i så god stand, når du finder dem i en genbrugsbutik. Til gengæld kan det ofte betale sig at få dem restaureret, frem for at købe en helt ny. Har du selv en lille snedker i maven, kan der nemt være rigtig mange penge at spare på denne måde.

Genbrugsbutikkerne ligger ikke altid inde, med lige netop det du leder efter. Vil du gerne finde dit møbel i en genbrugsbutik, er det en smart ide at holde øje med flere butikker over en periode. Når møblet dukker op, er det bare med at være klar.

Brugte hårde hvidevarer er ikke altid den bedste ide

At købe brugte hårde hvidevare er ikke altid en oplagt ide. Er det et meget dyrt mærke og er varen ikke særlig gammel, kan du godt overveje det. er det et almindeligt køleskab, vaskemaskine eller en anden hård hvidevare, så er det nok bedst at kigge i tilbudsavisen og købe det fra nyt.

Brugte møbler fra online markedspladser

Designer møbler er født med en sjæl. Den forsvinder ikke. Heller ikke selv om møblet bliver gammel og flosset i kanten. På online markedspladser kan du finde Dansk design i alle prisklasser, og i alle grader mellem sprit ny og næsten ubrugelig. De interessante er dem der nærmer sig ubrugelige.

Jo mere medtagede møblerne er, jo billigere bliver de. Men, hvis du selv kan sætte møblet i stand, og dermed give det et hjerte, ud over den sjæl som det er født med, så er der virkeligt mange penge at spare. Har du ti tommelfingre, er der stadig penge at spare, selv om du skal lægge en restaurering oven i prisen.

Sådan vasker og tørrer du børnenes tøj rigtigt - 5 gode tips
Sådan vasker og tørrer du børnenes tøj rigtigt – 5 gode tips

Her får du fem gode tips til hvordan du vasker og tørrer dine børns tøj på den rigtige måde og så tøjet lever længst muligt. Du får også et lille ekstra tips til at få tøjet til at leve endnu længere end dine egne børn kan bruge det.

Små børn laver meget griseri også på deres tøj

Helt små børn bruger en hel masse tøj. Deres tøj får ofte urin og andet på sig. Derfor skal det vaskes ved høje temperaturer. De store mængder af tøj gør det træls at hænge op, så en tørretumbler er nok en okay ide, ind imellem, selv om tøjet har bedst af at blive tørret ude på en snor, i let til god vind.

Nogle måneder om året er det så fugtigt udenfor at det næsten ikke kan lade sig gøre at følge med. I det tilfælde er det en god ide lige at tørre det efter i en tørretumbler.

Tøj der ikke er beskidt med urin eller lignende kan sagtens tørres ved lavere temperaturer.

Barnets flotte trøje med dinosaur motiv

Det flotte dinosaur nattøj eller andet som barnet holder af, må helst ikke vaskes på høje temperaturer og må heller ikke være i maskinen længere tid end nødvendigt. Et kort vaskeprogram ved lav temperatur og kun sammen med lignende farver er det bedste for de fine trøjer med motiver af dinosaurus, prinsesser, enhjørningen eller hvad det nu er.

Stop aldrig de flotte bluser i livlige farver med dinosaurus motiv i tørretumbleren. Hæng dem altid pænt op udenfor, så holder de bedst på både farve og motiv.

Bomuld og viskose skal vaskes og tørres på samme måde

Bomuld og viskose kan vaskes på både høje og lave temperaturer. Tøj der ikke er meget beskidt bør vaskes på lavest mulig temperatur og på kortest tid.

Alt tøj har bedst af at tørre ude, men bomuld og viskose kan sagtens klarer at komme i tørretumbleren.

Uld skal behandles rigtigt for at holde længe

Uld skal vaskes ved meget lave temperaturer og helst i hånden. Brug kun vaskemiddel som er beregnet til uld. Stop aldrig nogen sinde dit uld i en tørretumbler. Hæng det op ude i vinden, eller spred det ud på et stativ indendørs.

Uld skal ikke vaskes så tit som alt andet tøj. Uldne sokker, sweatre, halstørklæder og hvad du ellers har, kan luftes et døgns tid i stedet for at blive vasket.

Vask kun børnenes uld, når det er rigtigt beskidt.

Uld der er superwash kan gå i vaskemaskinen

Uld der er superwash kan faktisk godt gå i vaskemaskinen. Du skal bare sørge for at vælge et program med lav temperatur og kort vasketid.

Igen skal du huske kun at bruge vaskemiddel som er beregnet til uld. Uanset om dit uld er superwash eller ej, må det under ingen omstændigheder komme i tørretumblere. Det ødelægger pænt uld fuldstændigt.

Giv den flotte trøje med dinosaurus motivet videre

Børn når sjældent at slide deres tøj op selv. De vokser som regel ud af det inden det er slidt og falmet. De kommer selvfølgeligt til at ødelægge noget af tøjet. Huller på knæene kan ikke undgås.

En sjov lap med et dino motiv kan sagtens rede et par børne bukser og give dem forlænget levetid. Lynlåse der går i stykker er bare øv. Det er en omstændig proces at udskifte en lynlås så det ser pænt ud.

Er tøjet ikke i stykker, men bare blevet for småt er det en super god ide at give det videre. Har du ingen i omgangskredsen der kan bruge tøjet, kan du altid aflevere det i en genbrug. Du kan også være heldig at finde noget nyt til dine egne børn, i den rette størrelse, når du alligevel er i butikken.

Tøj meget ressourcekrævende at fremstille, hele processen igennem. Ved at give tøjet forlænget levetid, sparer du miljøet for unødig belastning. Win win, du sparer både på dine penge og du belaster miljøet mindst muligt.

Købsguide til billig tørretumbler
Købsguide til billig tørretumbler

En tørretumbler er en af de ting, der kan være svære at undvære i dagligdagen. Det kan dog være svært at navigere mellem de mange mærker og modeller, man kan vælge imellem. Blandt nogle af de mest populære fabrikanter finder du Bosch, Electrolux, Miele, AEG og Siemens. Der er dog også mange andre mærker at vælge imellem.

Derfor kan du med fordel læse med i denne guide, hvis du er på jagt efter en ny, billig tørretumbler.

Her vil vi gennemgå de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig inden købet, så du kan være sikker på at finde en maskine, der passer perfekt til dine ønsker og behov.

Skal jeg vælge en billig tørretumbler med kondens eller aftræk?

Generelt set er tørretumblere inddelt i to kategorier, nemlig kondenstørretumblere og aftrækstørretumblere.

De to typer fungerer på forskellige måder og har hver især deres fordele. Fordelen ved en kondenstørretumbler er, at du kan stille den, hvor du har lyst.

Den kræver nemlig ikke, at der skal laves et hul i væggen til at lede vandet væk, da fugten samles i en beholder. Alt der er brug for, før maskinen er køreklar, er forbindelse til en stikkontakt. Det giver en stor frihed i forhold til indretningen i hjemmet og kan især være en fordel, hvis du i forvejen bor i en mindre bolig. Ved køb af en billig tørretumbler med aftræk skal du være opmærksom på, at fugten fra maskinen skal kunne løbe væk gennem en slange, så den kan komme helt udenfor hjemmet.

Hvilken kapacitet skal jeg gå efter?

Kapaciteten angives efter, hvor mange kilo tøj du kan tørre ad gangen.

Hvilken kapacitet, du bør gå efter, afhænger derfor af, hvor meget tøj du normalt vasker og tørrer ad gangen. Har du en stor familie med flere børn samt masser af kogevaske, der ofte skal tørres, kan det betale sig at kigge efter en maskine med en stor kapacitet på 7-8 kilo.

Er I få mennesker i husstanden, eller bor du alene, kan du med fordel kigge efter en maskine med mindre kapacitet på 6-7 kilo. Ved at undgå at investere i en maskine med for stor kapacitet til dine behov kan du spare penge på energiforbruget.

Ved at undgå at investere i en billig tørretumbler med en for lav kapacitet kan du være sikker på, at al dit tøj bliver tørt i samme omgang, hvilket også er billigere i længden. Som udgangspunkt kan det svare sig at finde en tumbler med en kapacitet, der svarer til din vaskemaskines kapacitet.

Hvilket energimærke skal jeg vælge?

Skalaen for energimærket for en tørretumbler strækker sig fra A til G, hvor A+++er det mest miljøvenlige. Når du leder efter billige tørretumblere, kan det især betale sig at kigge efter et godt energimærke såsom A eller derover.

Det skåner nemlig ikke alene miljøet, men også din pengepung i længden, hvis maskinen er energieffektiv og ikke sluger for meget strøm i drift.

Bør jeg købe en tørretumbler med elektrisk styring?

Vil du også gerne spare penge på din billige tørretumbler i længden, så kan det svare sig at kigge efter en model, der giver mulighed for elektronisk styring. Her kan du vælge, hvor tørt du vil have dit tøj — om det eksempelvis skal være meget tørt eller blot klar til strygning — og maskinen vil automatisk stoppe, når den ønskede tørhedsgrad er nået.

Dette står i kontrast til tidsstyring, hvor du vælger et bestemt tidsinterval, og maskinen først stopper, når tiden er gået, selvom tøjet muligvis har været tørt længe inden eller ikke er tørt endnu. Med elektronisk styring kan du spare flere minutter ved hver tørring, hvilket i længden kan betyde store økonomiske besparelser.

Sådan køber du smartest en tørretumbler på tilbud
Sådan køber du smartest en tørretumbler på tilbud

Leder du efter en billig tørretumbler? Eller hvad med en kvalitetsfyldt tørretumbler til billige penge? Ligegyldigt hvad dit budget er, vil vi prøve at hjælpe dig til at finde det bedste tilbud i denne guide. Slutteligt vil vi også råde dig til, hvordan du finder den nødvendige kapacitet, så du kan få alle de beskidte sokker tørret i én omgang.

Hvornår finder jeg det bedste tilbud på en tørretumbler?

Målet er at finde en effektiv tørretumbler til en god pris – hvornår starter man med at kigge? Hvis du blot tænker, at det kunne være rart med en opgradering på et tidspunkt, kan du med fordel vente til en mærkedag – fx Black Friday eller Cyber Monday. De store varehuse elsker nemlig at køre tilbud på hvidevarer, og derfor kan du sparer tusindvis af kroner, hvis du handler hos deres webshops i denne periode.

Når de fleste køber en tørretumbler, er det dog fordi, at den gamle er gået i stykker.

Så hvis du står i januar-måned med en defekt tørretumbler, kan det naturligvis være svært at vente til Black Friday i november. Hvad gør du så? Vores bedste råd er at kigge efter et nyt produkt online. Det er der primært to grunde til:

  1. Du finder generelt lavere priser, når du køber på nettet.
  2. Du finder et vildt stort udvalg, og du kan filtrere dine søgninger.

Når du søger på nettet, kan du også være heldig at finde nogle vildt gode tilbud, som du slet ikke ledte efter.

Hvis du for eksempel kun har en smule plads i bryggerset, kan du være heldig at finde et godt tilbud på både en kombineret maskine med både tørretumbler og vaskemaskine, det man populært kalder en vaskemaskine med tørretumbler.

Hvilken kvalitet bør jeg gå efter, når jeg køber en tørretumbler på tilbud?

Du har egentligt to muligheder, når du køber på tilbud.

  1. Du køber en vare af en nogenlunde kvalitet, som også var billig før tilbuddet. Derved får du et meget billigt produkt og en nogenlunde kvalitet.

Eller…

  • Du køber en vare, som plejer at være meget dyr, men hvor prisen er mere spiselig, når rabatten bliver trukket fra.

    Derved får du et vildt godt produkt, som holder i mange år til en nogenlunde pris.

Det er selvfølgeligt helt op til dig selv, hvilken strategi du anvender. Vi vil dog påpege, at det ofte er de kvalitetsfulde mærker, der bliver sat længst ned i pris, så hvis du kigger på antallet af procenter i besparelse, bør valget være let.

Du kan for eksempel kigge på tørretumblere på tilbud fra disse mærker, som du også finder online: Siemens, LG, Miele og AEG.

Hvor stor en kapacitet har jeg brug for?

Når du har fundet et godt tilbud, er det naturligvis også vigtigt, at du vælger et produkt, der matcher dine behov. Når man taler om en tørretumbler, handler det ofte om kapaciteten. Denne vil ofte ligge på mellem 7 og 9 kilo tøj.

Men hvor meget har du brug for? Hvis du har en familie på fire medlemmer eller mere, kan det godt betale sig at vælge den største model.

Derved er der altid plads, men der er også en anden fordel. Hvis du fylder en mindre maskine til renden med tøj hver gang, vil det slide unødvendigt på tøjet, og derved kan en stor maskine ende med at redde dit tøj.

Nu burde det være mere tydeligt, om du bør vælge en tørretumbler med 7, 8 eller 9 kilo. Hvis du vælger rigtigt, behøves du blot at bruge maskinen én enkelt gang, ligegyldigt hvor meget beskidt tøj, børnene har produceret i denne uge.

Hvilke tørretumblere plejer at være bedst i test?
Hvilke tørretumblere plejer at være bedst i test?

Når du skal til at købe en ny tørretumbler, ved du allerede, hvad den skal kunne: Den skal tørre dit vasketøj.

Markedet for tørretumblere er dog enormt.

Der findes mange forskellige maskiner, og de har som regel uoverskuelige navne, der involverer en forfærdelig mængde af både tal og store bogstaver. Så hvor starter du? Hvordan finder du den rigtige maskine? Først og fremmest har du brug for at få indsnævret feltet. Du skal have filtreret din søgning, så du kun ser de modeller som egner sig til netop din situation.

Der er et par ting, du kan gøre, for at opnå denne filtrerede søgning: Gå efter prisen, gå efter tørretumbler tests eller gå efter typen.

Et mix af alle tre vil selvfølgelig også virke godt.

Hvilken tørretumbler er bedst i test?

Det er faktisk svært at svare på, for der findes ikke kun enkelt tørretumbler test. Der er mange forskellige tests i mange forskellige lande, så selv hvis du forsøger at spore dig ind på den allerbedste maskine, vil du blive præsenteret med en bred vifte af forskellige modeller.

Alligevel kan det være smart at tjekke diverse tørretumbler tests.

Der er stadigvæk mange valgmuligheder, men du vil være sikret et kvalitetsbevidst udvalg, og du kan få en fornemmelse for markedet. Blandt de maskiner, der er blevet erklæret bedst i test, finder du blandt andet Siemens kondenstørretumblere, BOSCH kondenstørretumblere og Beko tørretumblere.

Generelt set finder du ofte modeller fra Siemens, BOSCH, men også Miele på denne slags lister. Nå, men nu sidder du måske og studser lidt over de ovennævnte eksempler.

Hvad går det der ’kondenstørretumbler’ ud på?

Hvilken type af tørretumbler er bedst i test?

Kondenstørretumblere dominerer mange lister over ’bedst i test’-vindere.

Den fugt, som maskinen producerer, kondenseres og opsamles i en beholder, som du skal tømme fra tid til anden, og den varme luft genanvendes til at tørre tøjet i maskinen. En kondenstørretumbler passer ind i de fleste hjem, da den ikke skal tilsluttes et aftræk, men til gengæld skal den stå i et rum, hvor det er let at lufte ud eller ventilere, da tørretumbleren gør luften fugtig.

Udover kondenstørretumbleren er der så en aftrækstørretumbler.

Det er netop en tørretumbler, der tilsluttes et aftræk, som fører fugtig og varm luft direkte udenfor. Dermed ophober der sig ikke fugt i hverken maskine eller rum, men det kræver til gengæld, at aftrækket har en måde at komme ud gennem husmuren på, så der vil være noget håndværksarbejde involveret i processen.

Hvad bør jeg gå efter, hvis jeg leder efter en billig løsning?

Uanset hvad skal du naturligvis sørge for, at du faktisk har råd til den tørretumbler, du udser dig. Det betyder, at du skal danne dig et overblik over, hvor meget du kan betale for selve købet af maskinen, men du bør også overveje, hvor meget den kommer til at koste dig månedligt. Hvis du gerne vil have en energiøkonomisk model, der ikke bliver alt for dyr i drift, bør du gå efter tørretumblere med mærket A++eller A+++.

Nu hvor du har fået et par ting at gå efter, er det op til dig selv at vurdere, hvilken model passer ind i netop dit hjem.

Find frem til en tørretumbler, der ikke giver dig en masse besvær både i pung og i hus.

Indhold